Polterarbend

Et latterkursus er ideel til en polterarbend.

Sjovt billede fra et latterkursus til polterarbend

Giv den kommende brud eller gom en uforglemmelig og sjov oplevelse til deres polterarbend. Det sker sammen med en Latterkonsulent, som vil guide jer igennem et sjovt latterkursus med smittende latter.

At le sammen er en befriende og fantastisk dejlig måde at møde andre mennesker på. Latter er med til at give større åbenhed overfor andre mennesker, energiniveauet bliver løftet og følelsen af fællesskab styrkes ved at le sammen. Dette er med til at skabe en succesfuld polterarbend, med en sjov og dejlig stemning resten af festen.

Et latterkursus består af latterøvelser og frilatter. Først guider Latterkonsulenten med smittende og morsomme latterøvelser, som alle deltager i. Dernæst afsluttes med frilatter, hvor alle deltagere sidder/ligger på gulvet og leer. Frilatter kan bedst beskrives som et stort grineflip.

Et latterkursus til en polterarbend varer typisk 45-60 minutter, og kurset tilpasses den enkelte gruppes behov og ønsker. Det foregår på en sjov, positiv og tillidsvækkende måde.

Det er vigtigt, at der er gulvplads, så alle deltagerne kan bevæge sig rundt mellem hinanden. Derudover er det en god idé med vand og glas i lokalet, da mange bliver tørstige i løbet af kurset.

Sjov og godt humør er ofte kendetegnet for en polterarbend. For at få det optimale ud af et latterkursus til en polterarbend, er det bedste, enten at gøre det tidligt på dagen eller drikke et minimum af alkohol inden kurset.

Kontakt os allerede i dag, og bestil jeres næste latterkursus.

“En grinagtig polterarbend – reference

Til min søsters polterarbend rekvirerede jeg ”De Lattergale”. Forinden havde jeg dog nogle betænkeligheder, da ingen af os tidligere havde stiftet bekendtskab med latterevents, og desuden kendte flere af deltagerne slet ikke hinanden i forvejen. Jeg tog chancen alligevel, hvilket jeg absolut ikke har fortrudt.

Det var overraskende at se, at alle fra starten var meget deltagende på trods af, at situationen virkede lidt fjollet og nok også grænseoverskridende for nogle. Der gik dog ikke lang tid, før den kunstige latter helt automatisk blev afløst af en ægte latter. Dette skyldes nok, at hele situationen var så grotesk, at vi ikke kunne gøre andet end at grine af det.

Det er min overbevisning, at alle deltagere havde en rigtig god og sjov oplevelse. Det var dog tydeligt, at de mest begejstrede var dem, som havde lettest ved at overgive sig til den ægte og naturlige latter. Ligeledes var vi enige om, at den ægte latter er mere smittende end den kunstige.

Efter latterkurset var stemningen i gruppen tydeligvis steget. Da vi senere mødtes med drengeflokken var det åbenlyst, at vores humør var noget højere end deres, selvom de selvfølgelig også havde haft en sjov dag. Selv de mere stilfærdige piger var livet meget op og slog sig mere løs, end de plejer at gøre. Vores fornyede energi og lyst til at feste smittede af på drengene, og vi fik en rigtig sjov aften, der noget overraskende sluttede af med af med, at der blev danset på bordene.

Jeg er ikke i tvivl om, at latterkurset havde stor betydning for, at min søsters polterarbend efterfølgende blev så munter og festlig, som den gjorde. Jeg kan derfor meget varmt anbefale ”De Lattergale”, som et opløftende indslag til alle festlige lejligheder.”
Mille Schroll

Laughter is the sensation of feeling good all over, and showing it principally in one place.” ~ Josh Billing