Latterklub i Overlade

Her laver vi frilatter i latterklub, hvor vi ligger på gulvet og griner - helt uden grund:-)

Billede fra sjov latterøvelse som vi også laver i latterklubben

Overlade Latterklub blev etableret i efteråret 2007, og er en del af Den Internationale Latterklub “Laugther Club International”, som er stiftet i 1995 af den indiske læge, Dr. Madan Kataria. Det vi laver i en latterklub hedder latteryoga.

Latteryoga består af latterøvelser og frilatter, som både bruges i en latterklub og ved et latterkursus. Første guider Latterinstruktør Thomas Justesen med smittende og morsomme latterøvelser, som alle deltager i. Dernæst afsluttes med frilatter, hvor alle først sidder på gulvet og dernæst ligger på gulvet, og griner. Frilatter kan bedst beskrives som et stort grineflip. Det tager ca. en times tid, at være i latterklub.

Deltagerne smitter hinanden med deres latter, helt uden grund. Det at le sammen på denne måde er en befriende, anderledes og fantastisk dejlig måde, at møde mennesker på. Latter kan giver større åbenhed, tillid, energiniveauet bliver løftet og følelsen af fællesskab styrkes i en latterklub.
Dette er med til at skabe en god atmosfære, og det er gratis at komme i vores latterklub.

Opdatering april 2008!

De sidste par gange, hvor der har været latterklub i Overlade, har der desværre ikke været nogen latterglade deltagere. Desuden har vi vurderet, at det i fremtiden bliver svært, at tiltrække mindst 10-15 deltagere, hver gang der er latterklub. Dette skulle der gerne komme, for det er super sjovt i latterklubben.

Derfor er Overlade latterklub nu lukket på ubestemt tid!

Der vil dog altid være mulighed for, at få trænet lattermusklerne, ved at bestille et sjovt latterkursus med Latterinstruktør Thomas Justesen.

“If fear is the lock, laughter is the key.” ~ Anonymous