Kategori: latterklub



15 år med latterklubber

De 5 første medlemmer i den første latterklub i Indien af Dr. Madan Kataria

De 5 medlemmer i den første latterklub i Indien i 1995

Det er 15 år siden at Dr. Madan Kataria startede den første latterklub i Lokhandwala Park i Mumbai (India), og der var 5 medlemmer i den første latterklub. Det er helt vildt som latterklubber og Latter Yoga bevægelsen har spredt sig over hele verden, og været med til at ændrede livet for tusinder og atter tusinder af mennesker.

I Danmark er der ikke så mange latterklubber mere, men flere Latterkonsulenter, der laver rigtig mange latterkurser til fester, polterabend og firmaarrangementer. I andre lande er det omvendt, at der er rigtig mange latterklubber, men latterkurser er ikke så populære til forskellige arrangementer.

Efter 15 år er der latterklubber i mange lande, og bare i Indien mener man, at der er omkring 10.000 latterklubber. Så er der ikke en latterklub i nærheden af hvor du bor, så kunne du jo undersøge om, der er en latterklub, der hvor du skal på ferie næste gang? Det vil helt sikkert være en fantastisk måde, at møde lokalbefolkningen på 🙂




Iranske Latterklubber er en succes

Succes med sjove latter klubber i Iran

Medlemmer i en latterklub i Iran

17.000 medlemmer i de iranske Latterklubber er ikke en dårlig vittighed, men en virkelig nyhed fra Iran. I januar var nogle medlemmer fra latterklubber i Teheran på besøg hos Dr. Madan Kataria i Mumbai (det er Dr. Madan Kataria der har opfundet latterklubber). Med til Mumbai havde de en invitation til Dr. Madan Kataria, om at komme til Iran og sprede Latterklub bevægelsen.

Regeringen i Teheran har oprettet mange Latterklubber i biblioteker og udvalg centre, hvor medlemmerne griner hver dag. Der er mere end 17.000 medlemmer i disse latterklubber og de ser frem til Dr. Madan Kataria’s besøg i Iran.

Mr. Ali Merikhi der lærte Latter Yoga ved at se uddannelse dvd’er fra Dr. Madan Kataria. Har startet en latterklub, og kan fortælle, at over 80 procent af medlemmerne i de iranske latterklubber er kvinder … 🙂

Det er en fantastisk nyhed og dejligt at latteryoga og latterklubber er kommet til Iran. Kan du forestille dig at folk kommer i latterklub i Iran? Hvis ikke, så er her billeder fra latterklubber i Iran 🙂

Laughter Clubs in Iran